Velkommen til Annas Kvindehjem

Kvindekrisecenter i Espergærde

Annas Kvindehjem er et krisecenter for kvinder. Vi er døgnbemandet med faguddannet personale og kan kontaktes hele døgnet på 7199 6170 eller ved fysisk fremmøde.

Har du været udsat for vold eller trusler om vold, har du ret til at flytte ind på et kvindekrisecenter og få hjælp og støtte i en kortere eller længere periode.


Opdateret d. 6. marts. Vi har pt. en ledig plads.
Kontakt os på tlf. 7199 6170 for at høre mere


Dit ophold hos Annas krisecenter er gratis. Dvs. der er ingen betaling til Annas Kvindehjem forbundet med dit ophold.
Kun et mindre beløb (op til 89 kr. pr. døgn) opkræves af kommunen såfremt din økonomi kan bære det. Du kan ansøge om hel eller delvis fritagelse fra beløbet – kontakt os for mere information.

Hvis du kommer afsted uden tøj eller penge, hjælper vi dig med udlæg til mad, fornødenheder mv.

Transport
Vi er beliggende i Espergærde, og der er ca. 1 km til Espergærde S-togsstation og indkøbscenter. Der går bus lige til for døren.

Vi har i nogle tilfælde mulighed for at arrangere transport til krisecentret for dig – ring og hør mere.

 

 

 

Kontakt os i dag

Læs mere om Annas Kvindehjem

Har du brug for hjælp?

Kontakt vores krisecenter i dag

 

Målgruppen for krisecenteret er kvinder over 18 år med eller uden børn, der har været udsat for vold, trusler om vold eller social kontrol i nære relationer.
Du kan frit kontakte Annas Kvindehjem for at høre, om der er plads.

 

Du behøver ikke at henvende dig til kommunen eller andre myndigheder først. Det er heller ikke et krav, at du har politianmeldt volden. Du kan også bede en fra dit netværk, om at kontakte vores krisecenter.

 

Vi har ikke mulighed for at modtage kvinder med aktive misbrugsproblemer eller kvinder med svære ubehandlet psykiatriske diagnoser på kvindekrisecentret. Huset er ikke handicapvenligt, da der er flere etager, så huset er ikke for kvinder med svære bevægelseshandicap

 

Læs mere