Udsat for vold?

Adskillige kvinder oplever vold i deres forhold eller fra en person fra deres nære relationer. Vold kan være alt fra at blive truet til at blive skubbet og slået. Volden kan dog også være psykisk og virke som konstant kontrol. Lige meget hvilken form for vold du er udsat for, så er der det fælles for dem alle, at de har alvorlige konsekvenser for dig, som bliver udsat for det, samt hvis du har børn, dine børn som oplever det.

 

Har din mand, kæreste eller en anden nær relation udsat dig for vold, så tøv endelig ikke med at kontakte vores kvindehjem. Selv hvis du føler dig truet og føler dig bange for, hvad der kan ske dig og dine evtuelle børn, så tag kontakt til os i dag, så vi sammen kan snakke om, hvordan vi kan forbedrer din situation. Vores telefon og kvindehjem har døgnåbent.

 

Kontakt os i dag

Hvad du bør gøre

Råd til hvordan du undslipper vold

Når du er udsat for vold, har du ret til at flytte på krisecenter. Du kan frit kontakte, det krisecenter du ønsker at bo på og høre, om der er plads. Du behøver ikke at henvende dig til en forvaltning eller andre myndigheder først. Det er heller ikke et krav, at du har politianmeldt volden. Du kan også bede en fra dit netværk, om at kontakte krisecenteret.

 

Når du har fået plads på et krisecenter, så bør du pakke dine og dit eventuelle barns vigtigste ting. Når du er i krise, er det dog ikke altid muligt at pakke alle vigtige ting, hvorfor vi nedenfor nævner de vigtigste ting, som vi foreslår, at du pakker:

  • Tøj til dig og dine eventuelle børn
  • Alle officielle papirer om dig selv og dine børn (hvis muligt): Vielsesattest, dåbsattest, pas, immigrationspapirer, uddannelsespapirer mm
  • NemID, sygesikringskort, kørekort
  • Hævekort og penge
  • Nøgler til dit hjem og evt. bil
  • Medicin og recepter
  • Mobiltelefon og oplader
  • Lidt legetøj til børnene
  • Hyggelige ting og / eller ting, der betyder noget for dig

Når disse ting er pakket, så bør du tage afsted til vores krisecenter med det samme. Vi tager godt imod dig og dine eventuelle børn, og ser frem til at hjælpe dig videre til et liv uden vold.

 

Du kan læse mere om, hvad et krisecenter er lige her.

Typer af vold

Vold kommer i mange former

Der findes utrolig mange former for vold, og enhver af dem bør tages seriøst og gøres noget ved. Et liv med vold er livsødelæggende, og det er ikke noget du bør finde dig i.

 

Vold kan forekomme i mange typer:

Psykisk vold er f.eks. at blive tvunget til at gøre ting, du ikke ønsker, eller til at blive tvunget til lade være med at gøre ting, du ønsker bed brug af trusler, kontrol, isolation, nedværdigende tale, anklager om fiktive handlinger og jalousi.

Fysiks vold er f.eks. slag, sprak, kast, skub mod væg eller ned ad trappen, kvælningsforsøg, stik med kniv eller vold med andet våben.

Økonomisk vold er f.eks. at du bliver udnyttet økonomisk eller får frataget betalingskort eller andet, der begrænser din frihed til at benytte dine økonomiske midler, som du ønsker det

Seksuel vold er f.eks. ubehagelig seksuel beføling, forsøg på tvunget samleje eller tvunget til gennemført samleje.

Materiel vold er f.eks. at ødelægge den andens ting med vilje, at ødelægge ting for at skræmme eller rive tøj og private billeder i stykker.

Stalking er en form for psykisk vold, der f.eks. kan bestå i forfølgelse, overvågning og chikane.

Desuden kan volden også ramme dit barn i form af trusler, straffe, fysisk vold og lignende.

 

Disse typer af vold er kun enkelte eksempler på vold. Der findes utallige former for vold, og du bør ikke finde dig i nogen af dem. Hvis du kan genkende nogle af disse former for vold fra dit liv, eller du tænker, at du bliver udsat for vold, så bør du snakke med nogen om det og eventuelt kontakte os. Så vil vi gøre vores bedste, for at hjælpe dig ud af den voldelige situation.

 

Kontakt os i dag